Sommerens kartoffelsalat med jordbær og ærter

Når sæsonens råvarer kommer helt til sin ret og får lov til at stå frem med farver, smagsindtryk og teksturer, så kan selv en enkel ret blive den dejligste nydelse. Således er det med denne her kartoffelsalat, der er kommet på bordet flere gange denne sommer. Den er helt enkel, der er ikke brugt noget særligt – og har man ikke lige den hvide balsamicoeddike, så grib fat i en hvidvinseddike, sherryvineddike eller måske bare saften fra en halv citron. Smag godt til, så dressingen ikke bliver for syrlig-skarp, men nærmere en kombination af syrlig og sødmefuld på én gang.

Kartoffelsalaten er fint tilbehør til alt grillet eller som en del af en buffet. Den skæggede insisterede således på, at resterne af salaten skulle gemmes til dagen efter sammen med den grillede pølse, som heller ikke blev spist.

Portionen passer som tilbehør til 2-3 personer.

Tilberedningstid: 20 minutter max.

Sværhedsgrad: ret let

Ingredienser:

  • 400 g kogte, kolde kartofler, gerne små og fine
  • 10-12 jordbær
  • 1 håndfuld friskbælgede ærter
  • 4-5 forårsløg
  • 1 håndfuld persille
  • 1/2 bæger små mozzarellakugler

Dressing:

  • 1 tsk akaciehonning
  • 1 spsk hvid balsamicoeddike
  • 2 spsk rapsolie
  • Salt, peber

Jamen, det er jo helt enkelt: skær kartoflerne i små, mundrette stykker. Jordbærrene halveres, forårsløgene snittes i tynde skiver og ærterne bælges. Hele molevitten blandes i en skål med hakket persille. Pisk dressingen sammen – først honning og balsamicoeddike, tilsæt derefter rapsolie og smag til med salt og peber. Dressingen blandes med salaten, der pyntes af med mozzarellakugler – og så er den klar til servering.

Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.