Den hurtige fredags-forkælelse: kokostoppe med nye smage

“Har du kun lavet 12?”, spurgte den skæggede med stor undren i stemmen. Et relevant spørgsmål, for er det ikke lidt dumt kun at lave 12, når man lige så godt kunne have fyldt ovnen op med dobbelt portion. Måske rigtigt, hvis målet er at optimere indsatsen. Men i dag var målet bare at lege lidt med forskellige smage og se, hvor forskelligt en kokostop kan komme til at smage. Den ene del af kokostoppene blev med frysetørret hindbær, den anden med lakrids. Og hvis man ikke er til noget af det, så kan man bare lade dem stå au naturel. Limesaft og -skal vil jeg nu ikke undvære, for det gør nemlig, at kokostoppene bliver friske i smagen. Nogle gange kan de nemlig godt blive lidt tunge i det, hvis man ikke tilsætter lidt syrligt.

Når jeg så havde bagt 12, passer det lige til et par uventede søndagsgæster, men er omvendt ikke så mange, at vi skal kløjs i dem i den kommende uge. Apropos uventede gæster er kokostoppene supersmarte, for de tager max en halv time fra start til slut og er derfor velegnede, når man pludseligt får behov for at sætte lidt sødt på bordet. Skrev jeg virkelig det – “behov for sødt…”? Tjo, det kan man da sagtens få behov for, skulle jeg hilse og sige.

Opskriften her er en gammel traver, men nu altså med nye smagsvarianter.

12 stk passer lige til en bageplade.

Tidsforbrug: 1/2 time

Sværhedsgrad: helt enkle og lette at lave

Ingredienser:

  • 75 g rørsukker
  • 1 æg
  • 1/2 lime – revet skal og saft
  • 75 g kokosmel
  • 50 g marcipan
  • Frysetørrede hindbær
  • Lakridspulver

Tænd ovnen på 170 grader varmluft – og gør en bageplade klar med bagepapir.

Pisk æg og sukker luftigt og hvidt. Rør revet skal og saft af den halve lime i. Vend derefter først kokosmel og derefter revet marcipan i. Del dejen i to portioner. Sæt små toppe på bagepladen med to skeer og drys med frysetørrede hindbær. Den anden halvdel tilsættes en anelse lakridspulver og sættes på toppe. Toppene bages i ca. 12 minutter. Afkøles på bagerist og lægges i kagedåse, indtil de skal nydes i en stille stund.

Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s