Krydderiflippet fortsætter: Småkager med citron og timian

Mit krydderiflip er ikke helt overstået, så der eksperimenteres fortsat med at bruge de traditionelle krydderier fra det salte køkken i kager. Denne gang i småkager, der blev krydret med timian.

Hvis man ikke er til det utraditionelle eller måske er mere til det lidt mere sikre, så kan man i stedet vælge at give en anden smagsgiver fx lakrids eller bare skrue op for citronen. Og det var faktisk også, hvad jeg gjorde – halvdelen fik smag af timian, den anden halvdel lakrids. Det er nemlig det smarte ved småkager, at en enkel grundopskrift kan blive til meget forskelligt alt afhængig af fyldet. Småkagerne her er megasprøde, og det bliver de ved med at være, når de opbevares i en lufttæt kagedåse. Altså indtil de bliver spist. På billedet nedenfor ser du både varianten med timian og den med lakrids. Ingen af dem har en gennemtrængende smag af smagsgiverne, og det er helt med vilje – man skal ikke blive væltet bagover af smagen, bare fornemme det anderledes.

Portionen giver 2 plader, ca. 35 stk i alt

Tidsforbrug: det her er løsningen, når gæsterne banker på. Fra start til slut max 45 minutter, og så er kaffen også blevet brygget. Men det kan være en fordel at være forberedt og så tage smørret ud af køleskabet i god tid, så det når at blive blødt.

Sværhedsgrad: lige så lette at lave, som de ser ud til.

Ingredienser:

  • 125 g blødt smør
  • 125 g sukker
  • Revet skal og saft af 1/2 citron
  • 1/2 tsk tørret timian
  • 1/2 tsk bagepulver
  • 125 g hvedemel

Tænd for ovnen på 175 grader. Pisk smør og sukker sammen, tilsæt revet skal og saft af citronen. Bland hvedemel, timian og bagepulver og rør det i. Med to skeer sætter du nu små toppe på bageplader med bagepapir. Ind i ovnen i 15 minutter, indtil de er gyldne i kanten. Køles af på en bagerist, hvorefter de kommes i passende kagedåser.

Reklamer

2 Comments Tilføj dine

  1. Søren Brink siger:

    Det smager også godt med rosmarin i stedet for timian

    Inge Brink

    Sendt fra min iPad

    > Den 4. nov. 2018 kl. 13.41 skrev Sundt for to : > > >

    1. Susanne Pagh siger:

      Det er helt rigtigt. Rosmarin er også velegnet i desserter. I det hele taget skal man ikke være bange for at blande det søde og det salte køkken.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s