Dagens rødmende salat – fra strålende orange til dyb lilla

Hvis du (også) spiser med øjnene, er denne salat noget for dig. At den så er både velsmagende og let lavet, er kun et plus.

Der er et eller andet over farverig mad. Det kan godt være, at det ikke kan underbygges videnskabeligt, men jeg bliver nu lidt glad, når jeg sidder med en skål farverig salat. Nogle gange kan det næsten være smukt og fint afstemt som nu dagens salat, som er i røde toner fra den røde grønkål over orange græskar til rosa laks.

Jeg tror ikke helt, at den skæggede tænker over det på samme måde, men han guffer dem i sig med stort velbehag. Kun har han et krav, nemlig at grønkål skal snittes fint, meget fint, så det er til både at tygge og fordøje. Og sådan er det da også mest velsmagende…

Portionen passer til to personer.

Tidsforbrug: en halv times tid

Sværhedsgrad: ret så let – jeg kan dårligt forestille mig, at nogen kløjs i fremstillingen af denne her ret.

Ingredienser:

  • 1 1/2 dl sorte belugalinser som bund
  • 4-5 stængler rød grønkål
  • 1/4 – 1/2 orange hokkaido græskar
  • 1 rød peberfrugt
  • 1 stykke rosa varmrøget laks
  • 3-4 spsk hvid feta i tern til kontrast
  • 1/2 granatæble
  • Salt, peber
  • Chiliflager
  • Olivenolie

Dressing:

  • 1 tsk akaciehonning
  • 1 spsk æblecidereddike
  • 3 spsk rapsolie
  • Salt, peber

Serveres med groft brød.

Start med at fjerne stænglerne fra grønkålen og snit den ultrafint. Bland ingredienserne til dressingen sammen og massér den godt ind i grønkålen. Derefter sætter du de sorte belugalinser over i en kasserolle med vand og salt. Rækkefølgen med grønkål først og derefter linser kan virke ulogisk, men det handler kun om, at grønkål og dressing har godt af at trække i en halv times tid.

Skær græskarret i smalle skiver, som halveres på tværs. Varm olivenolie op i en pande. Steg græskarstykkerne, indtil de er møre og lidt brændte i kanten. Krydres med salt, peber og chiliflager. Skær peberfrugt i mindre stykker og findel den varmrøgede laks. Befri kernerne fra granatæblet, evt. saft kan hældes over grønkålen. Når linserne er færdigkogte, dræbes de for overskydende vand og blandes med grønkålen. Ovenpå lægges peberfrugt, varmrøget laks i mindre stykker, feta i tern og til sidst granatæblekernerne.

Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s