Kage på jobbet: æblekage med hasselnødder og valnødder

Efterårsferien havde ramt os, og ikke nok med det – gulvet i kantinen skulle repareres, så køkkenet var lukket. Vi følte faktisk lidt, at vi havde fortjent at blive bare en lille smule forkælet. Så jeg tog en pose af min gode kollegas ualmindelig gode æbler med hjem – ja, de smagte vildt godt, de var små, men med bid og en smag, der nærmede sig marcipan. Det var næsten synd at putte dem i en kage, men også kun næsten. Nu har jeg bagt adskillige æbletærter den sidste måneds tid, så denne gang skulle der noget andet i ovnen. Det blev til denne æblekage med masser af hasselnødder, jeg havde nemlig en stor pose økologiske hasselnødder, og de passede perfekt til æblerne. Og godt med krydderier, så var vi kørende. Jeg havde lidt tilbage af Buddhas hånd, der er en særlig citrusfrugt, så den brugte jeg, men man kan sagtens bruge citron i stedet for.

Som sagt var køkkenet på jobbet lukket, eller rettere næsten lukket, for vi kunne stadig smøre os en rugbrød, så længe vi altså brugte engangsbetaling. Derfor også den ydmyge servering af kagen her på paptallerken og med en plastikkrus til at skære den med. Kagen forsvandt nu alligevel på kort tid, så ingen har set det som en hindring.

Passer til en springform ca. 24 cm i diameter – eller 8-10 personer.

Tidsforbrug: kagen skal bage i ca. 45-50 minutter, og det tager max en halv time at bikse den sammen.

Sværhedsgrad: for store og små – altså i den lette ende af skalaen

Ingredienser:

  • 190 g blødt smør
  • 190 g rørsukker
  • Revet skal af 1 citron
  • 4 æg
  • 125 g mel af hasselnødder
  • 125 g hvedemel
  • 11/2 tsk bagepulver
  • 2 tsk vaniljesukker
  • 1 tsk kanel
  • 1 tsk stødt ingefær
  • 4 æbler
  • 50 g hakkede valnødder
  • 2 spsk rørsukker
  • Serveres med cremefraiche

Tag smørret ud af køleskabet i god tid, så det kan nå at blive lidt blødt. Tænd ovnen på 170 grader varmluft.

Klargør en springform med bagepapir i bunden og smør siderne med lidt olie eller smør. Kør hasselnødderne i en minihakker, så de bliver til groft mel. Hak valnødderne groft.

Rør smør, sukker og revet citronskal godt sammen. Tilsæt æggene et ad gangen og rør godt imellem hvert æg. Tilsæt hasselnødder-melet, hvedemel, bagepulver og krydderierne. Rør dejen sammen og hæld den op i springformen. Skræl æblerne, skær dem i kvarte og fjern kernehuset. Skær æblerne i tynde både og læg dem ovenpå dejen. Fordel de hakkede valnødder over og slut af med at drysse med rørsukker. Kagen bages i ca. 45-50 minutter. Tjek at den er helt gennembagt med en kødnål eller en gaffel. Hænger der dej ved, skal kagen have lidt mere, og ellers er den gennembagt og klar til at køle af.

Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s