3 lette sommerdesserter

Jeg har været en tur gennem bagkataloget for at finde inspiration til nogle lette sommerdesserter, sådan nogle desserter, der ikke kræver alverden af koncentration, men bare kan bikses sammen, og som stadig smager dødgodt og ikke mindst smager af sommer.

Kærnemælkskoldskål med knasende sprøde kammerjunkere

Første bud er så sommerlig, at man næsten kan dufte den bare ved tanken, nemlig kærnemælkskoldskål, der her er lavet i en relativ fornuftig udgave. Ellers kan det jo være lidt af en kaloriebombe. Ligeså kan kammerjunkere, og jeg påstår altså heller ikke, at de her er sunde. Tænk på dem som lidt grove småkager… eller vælg i stedet at servere koldskålen med jordbær, det er absolut også en god løsning.

Kirsebærcrumble

Nu skal desserter jo heller ikke nødvendigvis være sunde, og det er denne her kirsebærcrumble så heller ikke, især ikke hvis du lader den ledsage af et par skefulde vaniljeis, men øj, hvor er det godt. Kirsebærrene tager over, nu hvor jordbærsæsonen så småt lakker mod enden, og de er efter min smag meget bedre nu au naturel end i syltet udgave til jul, hvor de ofte kan blive lidt for intense.

Peach melba kage

Kagen her er også ren sommer med hindbær og nektariner. Jeg lavede den på et tidspunkt, hvor jeg arbejdede meget med at sætte forskellige frugter og smage sammen, og nektariner og hindbær er lidt syrligt, lidt sødt og lidt blødt i fin forening.

Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s