En grøn sag: Aspargessuppe

Hmmm… aspargessuppe? Er det ikke noget med et glas hvide asparges, der hældes ned i en opbagt hønsekødssuppe? Det kan det måske godt være, men det kan altså også være noget helt andet, nemlig en grøn og cremet suppe. Den ser vældig sund ud, men der er altså lidt piskefløde i. Og når nu piskefløden er kommet i, kunne man altså også godt berige den med et skvæt hvidvin… sådan ved nærmere eftertanke.

Vi er efter Sct. Hans, så aspargessæsonen er egentlig forbi, men man kan jo altid tage et bundt udenlandske asparges…

Den skæggede var en anelse skeptisk, men måtte overgive sig til smagen. Jeg havde valgt den rustikke udgave, hvor jeg ikke siede suppen, men skal den anvendes til forret, vil jeg helt sikkert gøre det, så den får det her fløjlsbløde udtryk i stedet.

Let hovedret til 2 eller forret til 4.

Tidsforbrug: en halv time bringer dig tæt på et velsmagende måltid, hvis du vil servere den varm. Ellers skal du påregne ca. 1-2 timer i køleskabet inden servering. Jeg foretrækker den kold.

Sværhedsgrad: enkel

Ingredienser:

  • 500 g grønne asparges
  • 1 bdt forårsløg
  • 170 g rejer
  • 2 spsk olivenolie
  • 6 dl grøntsagsbouillon
  • salt, peber
  • 1 dl piskefløde
  • saft af ½ citron
  • Evt. 1-2 spsk hvidvin
  • Serveres med godt brød.

Knæk enderne af aspargesene dér, hvor de naturligt knækker – så knækker du alt det træede fra. Skær resten i mindre stykker, men lad ca. halvdelen af aspargeshovederne være hele – de tages fra. Snit forårsløgene fint – tag ca. halvdelen fra til pynt.

Varm olien i en gryde. Svits hurtigt aspargesstykkerne og forårsløg (fraregnet de aspargeshoveder og forårsløg, som du har taget fra). Har du hvidvin, tilsættes det nu. Ellers må du nøjes med at tilsætte grøntsagsbouillon. Lad suppen simre i 4-5 minutter. Giv suppen en ordentlig omgang med blenderen. Her kan du vælge, om du vil have den rustikke udgave – eller den glatte, hvor du passerer suppen gennem en sigte. Varm suppen op igen og tilsæt piskefløde. Smag til med salt, peber og citronsaft. Lad den køle af, hvis du vil servere den kold – ellers serveres med det samme.

Anrettes i dybe tallerkener sammen med drys af aspargeshoveder, forårsløg samt rejer.

Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

w

Connecting to %s