Kokostuiles – når stædighed vinder

Lidt stædig har man vel lov til at være… i hvert fald har jeg haft en ide om at lave kokostuiles a la drømmekage, dvs. toppingen på drømmekage bare i sprød småkageform. Det har taget et par forsøg, men nu er den i skabet eller rettere i kagedåsen. Brun farin, smør og kokos er hovedingredienserne kombineret med en anelse rom og lidt salt for at give et twist.

Når jeg nu forfulgte idéen om kokostuiles, skyldes det, at jeg rigtig gerne ville servere dem sammen med en ananasis, så der blev lidt caribisk bounty-land over det samlede indtryk. Sådan kan man gå med en drøm, og drømme skal efter min mening om ikke for enhver pris, så i hvert fald et stykke af vejen forfølges. Og er det så realisable drømme som en kokostuiles, så må man godt være lidt stædig og vedholdende.

Første forsøg var sådan set ok af en småkage at være, men de var altså lidt blege og havde heller ikke den rigtige drømmekage-smag. Andet forsøg faldt langt heldigere ud, så her kommer opskriften på kokostuiles.

På billedet her er de brækket i mindre stykker og serveret til en jordbæris.

Passer til to bageplader. 12-14 stk i alt afhængig af generøsitet, når du sætter dem af på pladerne.

Tidsforbrug: max en halv time

Sværhedsgrad: lette at lave, svære at holde nallerne fra.

Ingredienser:

  • 50 g smør
  • 125 g brun farin
  • 1 spsk rom
  • 1 æg
  • 2 spsk mel
  • 50 g mandler malet til groft mel
  • 25 g kokosmel
  • 1 knivspids salt

Start med at tænde for ovnen på 175 grader varmluft. Gør et par bageplader klar med bagepapir. Mal mandlerne til groft mel og bland dem med mel og salt.

Imens smeltes smør og brun farin sammen i en kasserolle. Tag kasserollen af varmen og rør først æg og så rom i. Rør melblandingen i og slut af med kokosmel. Sættes på bageplader med to skeer og med god afstand imellem, for de flyder ret meget ud. Bages ved 175 grader varmluft i ca. 5-8 minutter. Afkøles på bagerist og lægges i kagedåse.

Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

w

Connecting to %s