Caribien på en sommerdag: Issandwich med ananasis, kokos og rom

Jeg havde jo den her drøm om at lave en is, der kunne bringe minder om Caribien til live. Det kan den her ananasis. Her har jeg kombineret den med kokostuiles til en issandwich, hvor isens sødme brydes af den anelse salt, der er i småkagen. Begge dele indeholder selvfølgelig rom, for det er jo Caribien… Linket til kokostuiles finder du her, husk at lave dem nogenlunde i samme størrelse, så de kan parres.

Isen laves ud fra min standardopskrift, som jeg sværger til. Den er let at lave og kræver ingen opmærksomhed, når først den er kommet i fryseren. Perfekt!

Passer til 6-8 issandwich.

Tidsforbrug: 1/2 times arbejdstid og en bunke tålmodighed, mens isen er i fryseren. Kokostuiles tager max en halv time fra start til slut, så dem kan du bare lave, når du lige har tid.

Sværhedsgrad: en af de lettere ting at gå til. Det kan være lidt vanskeligt at samle sandwichene, uden at kokostuilesene går i stykker, så vær forsigtig. Evt. kagekrummer smager altså også godt…

Ingredienser:

  • 400 g frisk ananas, netto
  • 200 g rørsukker
  • 2 æg
  • 3 + 1 spsk sukker
  • 1 tsk vaniljesukker
  • 1/4 l piskefløde
  • 2 spsk rom

Start med at gøre fyldet klart. Skær ananaskødet frit og i mindre stykker, der skal være 400 g i alt. Ananaskødet hældes i en kasserolle sammen med rørsukkeret og småsimrer sammen, indtil sukkeret er helt opløst. Ananasblandingen skal derefter have en tur med stavblenderen, så det bliver til en grov mos, der må gerne stadig være lidt struktur i den. Køles helt af evt. i køleskab.

Så til isen: Del æggene i hvider og blommer. Pisk æggehviderne stive, tilsæt 1 spsk sukker og pisk endnu et minuts tid. Pisk derefter i en anden skål fløden til flødeskum. Slut med at piske æggeblommer med 3 spsk sukker og vaniljesukker, indtil æggesnapsen er hvid og luftig. Bland rom i og derefter ananasmosen. Smag til med evt. lidt mere rom. Vend derefter flødeskummet i med let hånd, og med endnu lettere hånd vendes de stiftpiskede æggehvider i, så luften bevares i isen. Hældes i passende beholder og fryses i mindst 4 timer.

Imens laver du kokostuiles.

Når du skal samle dine issandwich, tages isen op et kvarter før, så den lige bliver lidt blød. Form isen, så den passer til dine kokostuiles. Serveres straks.

Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s