Weekendmenu – tapas-anretning til en lun aften

Vejrudsigten lyder fortsat på sol, varme og sommer. Skal man have gæster, er det derfor oplagt at tænde grillen, men vil man have et alternativ, så er den lette tapas-anretning et bud. Jeg har derfor prøvet at sætte en menu sammen med forskellige, små sommerlige anretninger – og selvfølgelig et sødt punktum.

Til det hele – på nær lige desserten – kan du servere hjemmebagt brød, fx dette lækre foccaciabrød.

Agurkesuppe

Agurkesuppe er en af de retter, jeg vender tilbage til igen-igen. Senest har jeg genbesøgt den i en opdateret version. Mange tror, at det er en suppe med kun lidt smag, fordi det er en agurkesuppe, men de bliver positivt overraskede, når de smager denne udgave, der har masser af styrke i sig.

Tarteletter med rejer og asparges

Kommer man igennem agurkesuppen, har man måske også ret til at møde noget, der er næsten mormor-mad, nemlig tarteletter med asparges og rejer. Smagen er lettere end den vanlige variant med asparges og kylling, som godt kan blive lidt fad i det.

Skummende aioli til hvidløgsstegte tigerrejer

Denne ret stod på menuen, da vi var på ferie i det nordvestlige Spanien sidste sommer. Så med venlig hilsen til en skøn ferie, hvor vi nød at være midt i “tapas-land”, vil jeg sætte disse hvidløgsstegte tigerrejer med aioli på bordet.

Råmarineret laks

I vinter var jeg til fødselsdag med indlagt aktivitet, nemlig en tur i kokkens verden. Det mindes jeg med glæde, og en af retterne kan sagtens spises her midt på sommeren, nemlig den råmarinerede laks.

Frisk tun med æblesalsa

Skift evt. æblesalsaen ud med en salsa af mango for et mere eksotisk udtryk. Eller hold dig til det nordiske look med æble. Uanset hvad smager den friske tun, lynstegt på panden, fabelagtigt sammen med sødmen fra frugten og sesamfrøene.

Solbæris a la kæmpe eskimo

Jeg lovede et sødt punktum. Og det kommer her, nemlig hjemmelavet kæmpeeskimo med solbæris og overtrukket med mørk chokolade.

Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s