Grøntsager med virkelig meget mad i: Salat med sommerhvidkål og et asiatisk strejf

Nogle grøntsager er der virkelig meget mad i. Sådan en grøntsag er sommerhvidkål. Masser af mad. Nærmest for meget. I hvert fald fik vi sommerhvidkål flere dage i træk, da det dukkede op i kassen fra Aarstiderne. Det kræver lidt opfindsomhed, men jeg fik da et par salater ud af det, der i smag er meget forskellige. Den første her er med et asiatisk aftryk og blev serveret som tilbehør til et stykke stegt laks og nye kartofler. Stadig udenlandske kartofler desværre, jeg glæder mig til de danske…

Tilbehør til 2 personer. Kunne godt opgraderes til en frokostsalat for 2 med fx lidt avocado i og et stykke af det gode brød til.

Tidsforbrug: selve tilberedningen max 15 minutter, men salaten må gerne trække lidt inden servering.

Sværhedsgrad: et godt råd er ikke at forlade panden med mandler… det kan gå utrolig hurtigt med, at mandlerne får farve.

Ingredienser:

  • 1/4 – 1/2 sommerhvidkål afhængig af størrelse
  • 1 håndfuld mandler
  • 1 håndfuld blåbær
  • 1/2 bdt persille
  • Olivenolie
  • 1 tsk soya
  • 1 tsk akaciehonning

Dressing:

  • 1 tsk dijonsennep
  • 1 tsk akaciehonning
  • 1 spsk æblecidereddike
  • 2 spsk rapsolie
  • Salt, peber

Skær stokken af hvidkålen og snit den så fint som muligt. Hak persillen og bland den med hvidkålen. Rør dressingen sammen og hæld den over salaten. Lad det trække gerne en halv times tid.

Imens varmes en pande op med lidt olie. Rist mandlerne deri og hæld soya og honning over dem. Sluk for varmen og lad mandlerne stå et minuts tid. Hældes over salaten sammen med blåbærrene.

Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s