Mad med farver: grønne linser med røde vindruer

Det var “tøm køleskabet”-dag. Her i huset er det i høj grad lig med “tøm grøntsagsskuffen”. Så ud kom en rest røde vindruer, en halv pose rucola og en halv bakke bredbladet persille. Hm… hvad gør man med det? Tjo, jeg tog et kig ind i skabet og fandt en pose med en rest grønne linser. Nu begyndte det at ligne konturerne af noget tilbehør til de laksefileter, vi i øvrigt skulle have. Så manglede der bare lidt smagsgiver, det blev en god balsamicoeddike.

Tilbehør til 2 personer, evt. sammen med noget andet som vegetarisk ret.

Tidsforbrug: tiden som det tager at koge linserne plus max 5 minutter. Dvs. typisk 20 minutter. Du starter først på tilberedningen, når linserne er stort set færdigkogte.

Sværhedsgrad: enkel

Ingredienser:

  • 1 dl grønne linser
  • 150 g røde vindruer
  • 1/2 pose rucola
  • 1 stor håndfuld bredbladet persille
  • 1 rødløg
  • 1 spsk balsamicoeddike
  • 1 tsk honning
  • Olivenolie
  • Salt, peber

Start med at koge linserne efter anvisningerne på posen.

Klargør der grønne: skyl rucolaen og persillen. Hak persillen groft. Halver de røde vindruer og hak rødløget fint.

Når linserne er næsten færdige, varmes en pande op med olivenolie. Hæld løg og vindruer på og lad det svitse et par minutter ved middel varme. Hæld balsamicoeddike og honning på. Dræn vandet fra de færdigkogte grønne linser og hæld dem på panden. Bland det godt. Tag panden af varmen og tilsæt rucolasalaten. Smag til med salt og peber. Serveres på et fad med hakket persille til pynt og ekstra smag.

Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

w

Connecting to %s