Kollegakage nr 1: Citronkage med hvid chokolade og nødder

Den skæggede ville gerne give kage på arbejde i dag, så jeg måtte trylle lidt i går. Det blev til denne citronkage, som er fyldt med hvid chokolade og nødder. Og så en appelsintærte med mandler på toppen. Sidstnævnte følger snarest, men først citronkagen, hvor resterne blev nydt, da naboerne kom forbi her til aften.

Passer til 8-10 personer sådan cirka

Tidsforbrug: en god times tid

Sværhedsgrad: Piece of cake

Ingredienser:

  • 250 g smør
  • 200 g sukker
  • 4 æg
  • 250 g mel
  • 100 g hvid chokolade med citron
  • 100 g nødder, fx hasselnødder, mandler
  • 2 citroner, revet skal

Sirup:

  • 100 g sukker
  • 2 citroner, saft af

Pynt: lidt revet, hvid chokolade

Tænd ovnen på 175 grader varmluft – og tag smørret ud af køleskabet. Tag din bedste springform og læg bagepapir i bunden. Smør den evt. på siderne med lidt olie.

Derefter skal fyldet til kagen klargøres, dvs. hak chokoladen og nødderne groft.

Pisk smørret med sukkeret, tilsæt derefter æggene et ad gangen og rør godt imellem. Rør melet i. Til sidst vende du den hakkede chokolade og nødderne i sammen med revet citronskal.

Hæld dejen i springformen og bag kagen i ca. 45 minutter ved 175 grader varmluft. Tjek med en gaffel, at kagen er gennembagt. Hænger der dej ved, skal den have lidt mere.

Kog imens en sirup bestående af sukker og citronsaft, den skal bare koge, indtil sukkeret er opløst. Siruppen hældes over kagen, mens den stadig er lun. Riv lidt hvid chokolade over kagen inden servering.

Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

w

Connecting to %s