Weekendmenu – eller når man får gæster en hverdagsaften

Vi har ofte besøg en hverdagsaften. Således også i den kommende uge, hvor jeg har inviteret til en menu, der har sagt muh eller mæh. Mest fordi jeg sidst serverede fiskesuppe, hvorefter det gik op for mig, at gæsten ikke kan lide fisk ud over røget laks og rejer, og det vil jeg gerne gøre godt igen. Jeg har ikke helt fastlagt menuen endnu, men en almindelig torsdag aften må det godt være lækkert, men nemt og med streg under nemt.

Forslaget kommer derfor til at lyde på en forret, der kan smækkes sammen på minutter, nemlig en gang røget laks med æble-peberrodsdressing.

Hovedretten bliver “husets lammemørbrad”, der kan laves på en halv time. Denne ret er elsket også af de kødspisere, der rynker på næsen ved tanken om lammekød. Nok mest fordi den ikke smager af lammekølle anno 1980 med masser af hvidløg, men derimod er lavet af mør lammemørbrad, der er let i smagen.

Desserten bliver en kage, jeg ved ikke helt hvilken, men det kunne let være denne her tærte med havtorn, som jeg lavede i efteråret, og som mine kolleger fortærede med stor fornøjelse. Kommer til at tænke på, at når nu januarhysteriet med “ingen sukker, chokolade, kager etc i det nye år” har lagt sig, må jeg hellere bage kage til afdelingen. Foreløbig er denne torsdag aften gået med at bage kage til den skæggedes afdeling – sådan er der nogen, der bliver forkælet her på tærsklen til weekend.

Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s