Spicy gulerodssuppe med ingefær

Årets allerførste dag bød på en velkrydret og styrkende suppe. Efter al julemaden og nytårslækkerierne var det meget forfriskende og efterhånden også helt tiltrængt hos både den skæggede og undertegnede at få noget helt andet, noget helt almindelig mad. Og jeg glædede mig egentlig også til at skulle lave netop helt almindelig hverdagsmad, der hverken skulle leve op til bestemte traditioner eller indeholde uanede mængder af smør, chokolade eller nødder… for det har de sidste måneder virkelig budt på i min forberedelse af julekalenderen her på bloggen.

Derfor blev aftenens menu 1. januar denne gulerodssuppe med spidskommen, chili og ingefær – lutter gode sager.

Passer til 2 personer.

Tilberedningstid: 40 minutter

Sværhedsgrad: ret enkel

Ingredienser:

  • 1/2 almindeligt løg
  • 1 spsk fintrevet ingefær
  • 1 tsk spidskommen
  • 1/2 tsk chilikrydderi
  • 60 g røde linser
  • 350 g gulerødder
  • 3/4 l grøntsagsbouillon
  • Salt, peber
  • Olivenolie

Tilbehør:

  • 3 skiver brød
  • 1 gulerod
  • Olivenolie
  • 3-4 spsk skyr eller cremefraiche

Varm 1 spsk olivenolie op i en gryde. Skræl gulerødderne og skær dem i mindre stykker. Hak løget og svits det i olien i et par minutter. Tilsæt fintrevet ingefær og krydderier og rør rundt. Tilsæt derefter linser og gulerødder og lad det svitse med yderligere et par minutter. Hæld grøntsagsbouillon over og lad det koge i ca. 20-25 minutter, indtil både linser og gulerødder er godt kogte.

Imens laver du tilbehøret: varm olivenolie i en pande – den må gerne være godt varm. Skræl lange strimler af guleroden og svits dem i olien et par minutter. Derefter hældes de over på et stykke køkkenrulle til afdrypning. Skær brødet i tern og steg dem i olien, indtil de er sprøde. Drypper også af på et stykke køkkenrulle. Skyr/cremefraiche hældes op i en skål.

Når gulerødder og linser er møre, blendes suppen og smages til med salt og peber. Serveres rygende varm med tilbehøret.

Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s