Tærte med havtorn og lidt kokos = dagens kontorkage

“Hvordan kan det være, at vi aldrig er til møde, når du har bagt kage?”, spurgte en af mine leverandører. Og så er det, jeg tænkte, hvad er nu gået galt her – plejer det ikke at være leverandørerne, der forkæler kunderne? Nå, men nu har Damerne (aka den krævende leverandør) fået kage og godkendt den som “frisk i smagen” og “det bedste er faktisk, at man beholder smagen i munden.” Nu er den her leverandør også særdeles gode venner af huset, og gode venner vil man jo gerne byde på noget godt.

Passer til en tærteform godt og vel 20 cm i diameter – eller 6 personer.

Tilberedningstid: 1 time i alt i arbejdstid, 30 minutters hviletid for mørdejen og 45 minutter i ovnen

Sværhedsgrad: sådan lettere kompliceret = middel

Ingredienser:

Mørdejsbund

  • 80 g koldt smør
  • 175 g hvedemel
  • 50 g flormelis
  • 2 spsk kokosmel med top
  • 1-2 spsk vand

Havtorncreme

  • 200 g havtorn
  • 1/2 dl vand
  • 100 g sukker
  • 2 spsk kokosmel af den velvoksne slags
  • Saft af 1 citron
  • 2 æg af gennemsnitlig størrelse, helst fra høns, der har det godt
  • 40 g smør, kærnet af mælk fra storøjede køer
  • Lidt flormelis til pynt

Bland mel, flormelis og kokosmel. Smuldr smørret i og bland det sammen, saml dejen med lidt vand. Bemærk, lidt vand – lidt ad gangen. Pak mørdejen ind i husholdningsfilm og læg den i køleskabet en halv times tid.

Rul dejen ud, så den passer til en hjerteform som min eller hvad du nu har, ca. 20 cm i diameter. Bages i forvarmet ovn på 180 grader varmluft i ca. 20 minutter, til dejen er lysebrun og halvfast.

Imens blandes de frosne havtorn med vand, sukker og citronsaft i en kasserolle. Varmes op til kogepunktet. Blend blandingen kort og si den, så du har saften tilbage. Den hælder du retur i kasserollen, hvor du nu tilsætter kokosmel. Varm havtornblandingen op. Pisk æggene let sammen med et piskeris og pisk dem i havtorneblandingen under stadig omrøring. Det må ikke blive til røræg! Lad det simre let sammen i nogle minutter. Rør smørret i.

Tærtebunden tages ud af ovnen, og fyldet hældes på. Tilbage i ovnen i ca. 20-25 minutter. Køles helt af.

Drysses med flormelis og serveres med cremefraiche eller flødeskum.

Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

w

Connecting to %s