Gulerodssuppe med ingefær og cayennepeber

Jeg ved det, det her er langt fra den første suppe, jeg har skrevet om her på bloggen. Det bliver helt sikkert heller ikke den sidste, for suppe er bare rigtig, rigtig godt her i de kolde måneder. På arbejde kan jeg også se, at kollegerne kaster sig over suppe, når det er dagens lune ret. Og der er jo masser af muligheder for at skabe variation i såvel smag som konsistens, ligesom suppe er en genial tøm-grøntsagsskuffen ret på max 1/2 time.

2 personer bliver mætte, hvis der også serveres lidt brød til. Det er nemlig eneste ulempe ved suppe: at mætheden ikke holder så længe, i hvert fald ikke hos den skæggede.

Tidsforbrug: efter 1/2 time er I helt sikkert klar til at sætte jer til bordet.

Sværhedsgrad: let, kræver ikke meget tankevirksomhed – på nær når suppen skal blendes. Ingen grund til at risikere at få suppe i hele køkkenet…

Ingredienser:

  • 1/2 stort rødløg eller andet løg
  • 1 bagekartoffel af velvoksen størrelse
  • 4-5 gulerødder
  • 2 cm frisk ingefær, fintrevet
  • 0,75 l grøntsagsbouillon
  • 1 dl madlavningsfløde
  • Cayennepeber
  • Salt, peber
  • 25 g mandler
  • Olivenolie

Skræl og hak løget groft. Skræl kartoffel og gulerødder. Læg den ene gulerod til side. Skær kartoffel og de øvrige gulerødder i tern. Varm lidt olivenolie i en gryde. Tilsæt det hakkede løg, kartoffel og gulerødder i tern. Svits et par minutter. Tilsæt friskrevet ingefær og cayennepeber og rør rundt. Hæld grøntsagsbouillon på, så det dækker grøntsagerne. Lad dem koge ved svag/middel varme i ca. 15 minutter, indtil de er godt møre.

Imens forberedes toppingen: Lav lange strimler af den sidste gulerod med en kartoffelskræller. Varm en pande godt op med olivenolie. Steg gulerodsstrimlerne nogle minutter, indtil de er sprøde. Giv dem lidt salt og lad dem afdryppe på køkkenrulle. Mandlerne hakkes groft.

Når grøntsagerne er kogt møre, tilsættes fløde, og varmes igennem igen. Blend suppen, indtil den er glat. Smag til med salt, peber og evt. mere cayennepeber.

Serveres med gulerodsstrimlerne og de hakkede mandler. Plus lidt brød så mætheden holder lidt længere…

Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s