Lammemørbrad med druer og balsamico

Altså, hvis jeg havde vidst, at den skæggede havde efterladt fordøren, i førersiden vel at mærke, på min bil halvt lukket i nat, hvor det øs-pøs regnede, er det ikke sikkert, at jeg havde serveret en af hans favoritretter i går… hrmpf! som de altid sagde i Anders And bladene… 

Nå, men i går serverede jeg så lammemørbrad med grov mos af pastinakker og kartofler. Pærenemt at lave, kan varieres med hvad man nu har af grøntsager, denne gang kom der broccoli i, andre gange har jeg haft svampe eller squash i. Eller jeg har helt undladt at tilsætte yderligere grønt og i stedet serveret en fyldig salat af vintergrønt til. 


Portionen her er til to personer, og da jeg ikke spiser kød, fik den skæggede til gengæld suppleret godt op med proteiner i går. Men den går altså fint til to personer, der begge spiser kød.

Tilberedningstiden er kort, en god halv time.

Ingredienser:

  • 200-250 g lammemørbrad
  • Olivenolie til stemning
  • 1 rødløg
  • 100-150 g røde vindruer
  • 1/2 broccoli
  • 1 tsk honning 
  • 2 spsk balsamico af den gode slags
  • 4 spsk olivenolie, ligeledes af den gode slags
  • Salt, peber

Mos af:

  • 1-2 bagekartofler
  • 2-4 pastinakker
  • Lidt kogevand
  • Lidt olivenolie
  • Salt, peber

Start med at tilberede mosen. Skræl kartofler og pastinakker, skær dem i små stykker og sæt dem over og koge i ca. 15 minutter i letsaltet vand.

Lammemørbraden befries for evt. fedt og sener og skæres i stykker på 3-4 cm længde. En sauterpande varmes op med lidt olivenolie. Imens skæres rødløget i fine både og vindruer e halveres. Broccolien skæres i små buketter. Lammemørbraden svitses på panden, den skal være brun på alle sider – det tager ca. 5 minutter. Derefter tilsættes rødløg og broccoli, og det svitses let i et par minutter. Vindruerne tilsættes sammen med honning. Det skal bare lige røres rundt, hvorefter balsamico og olivenolie kommes ved. Varmen sænkes til helt lavt blus, og der smages til med salt og peber. Lad det stå, mens mosen gøres klar. 

Hæld vandet fra rodfrugterne, men op i et glas eller en skål, for lidt af det skal bruges i mosen. Tilsæt et par spsk olivenolie til rodfrugterne, mos dem sammen med et piskeris. Tilsæt kogevand, indtil mosen har en passende konsistens. Smag til med salt og peber – vær forsigtig med salt, da kogevandet er salt i forvejen…

Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s